Tirsdag den 16. september idriftsatte Nukissiorfiit to nye transformerstationer ved den kommende lufthavn i Qaqortoq. Transformerstationerne skal forsyne den sidste del af byggefasen og fremover selve lufthavnen.
Nukissiorfiit har i tæt samarbejde med bygherrens lokale repræsentant og projektets entreprenører, fået de to etablerede forsyningskabler på 7 km tilsluttet til Qaqortoqs bynet. Forsyningskablerne gør, at byggestrømmen nu kommer fra vandkraftværket i Qorlortorsuaq, og man har derfor kunne slukke for de dieselgeneratoranlæg, som indtil videre har været anvendt som strømforsyning til byggeriet.
De nye 10 KV kabler samt transformerstationer, vil formelt blive overdraget til bygherren, Greenland Airports, når entreprenørerne har færdiggjort arbejdet. Nukissiorfiit vil få overbragt transformerstationerne og kablerne, og vil herefter stå for driften af elforsyningsanlæggene.
I Nukissiorfiit er vi meget positive over at den sidste del af byggefasen nu forsynes med grøn strøm fra vandkraftværket i Qorlortorsuaq, og derved er med til at bidrage til den grønne omstilling.