Vandkørsel i Kangerlussuaq 2024

Siden Nukissiorfiit overtog forsyningsansvaret for el, vand og varme til borgere i Kangerlussuaq d. 1. januar 2023, har der været en afklaringsproces i gang vedrørende vandkørsel til borgere.

Det er nu besluttet, at alle kunder med vandtanke i Kangerlussuaq vil følge Nukissiorfiits normale ordning for vandkørsel, som gælder i resten af landet. Det betyder, at levering og afregning af vandkørsel i Kangerlussuaq ændres d. 1. april 2024, så den følger Nukissiorfiits salgsbetingelser for offentlig levering af el, vand og varme samt Nukissiorfiits leveringsbetingelser for vand. Læs Nukissiorfiit salgs- og leveringsbetingelser her.

Ændringen sker så leveringsprisen beregnes ens i hele landet. Nukissiorfiit dækker i forvejen 50 % af de lokale kørselsomkostninger i forbindelse med vandkørsel.

Alle kunder har fået besked om, at de pr. 1. april 2024 følger Nukissiorfiits normale ordning for vandkørsel enten pr. mail eller via brev.

Bliv en del af Nukissiorfiit - en unik arbejdsplads 

Grønland er unikt, både i størrelse og i sin storslåede natur. Som ansat i Nukissiorfiit bliver du en del af et bredt fagligt fællesskab, der strækker sig over hele Grønland.

Vi arbejder lokalt med forsyning og er med til at binde Grønland sammen. Vores arbejde med at forsyne landet med energi er varieret og til tider udfordrende. Som en del af Nukissiorfiit tager du del i en vigtig samfundsopgave, hvor du er med til at skabe en bæredygtig fremtid. 

Jobportal