Priser

Priserne på Nukissiorfiits ydelser el, vand og varme er fastlagt af Naalakkersuitsut. Priserne er ens for private, uanset hvor i landet man bor. Det vil sige, at selvom man bor i en bygd på kysten og får elektricitet fra dieselelværk, betaler man det samme for sin elektricitet, som hvis man bor i en by, der forsynes via vandkraft. Tilsvarende betaler man det samme for en kubikmeter vand, uanset om vandet leveres til private haner, leveres til taphuse eller køres ud ved hjælp af vandkørsel. Får man leveret vand ved vandkørsel, er der dog et gebyr forbundet hermed.

De aktuelle priser på Nukissiorfiits produkter er:

Produkt Pris
El 1,75 kr./kWh
Vand 21,20 kr./m3
Varme 710 kr./MWh
Afbrydelig varme 490 kr./MWh
Afregningspris for vedvarende energi (i byer uden vandkraft) 0,74 kr./kWh

Leveringsgebyret for vandkørsel afhænger af lokaliteten. Det beregnes årligt ud fra de lokale omkostninger forbundet med vandkørsel.

Nukissiorfiits prisblad

Nukissiorfiits prisblad

Særlige priser for fiskeindustrien

Fiskeindustrien er en af de store forbrugere af el og vand. Samtidig er fiskeindustrien samfundets vigtigste eksportør af varer til udlandet. Derfor er det via finansloven fastsat, at fiskeindustrien skal have en rabat i forhold til andre erhverv og private. Således skal fiskeindustrien kun betale 50 % af prisen for, hvad det koster for Nukissiorfiit at producere el og vand ved deres pågældende placering. Prisen kan dog aldrig overstige de normale takster. Det betyder, at der er forskel på fiskeindustriens takster for el og vand rundt omkring i landet. De aktuelle priser for fiskeindustrien på de enkelte lokaliteter kan ses her:

Fiskeindustritariffer 2024

Salgs- og leveringsbetingelser

Gå til salgs- og leveringsbetingelser

Fordelingsregnskab og enhedsomkostninger

Nukissiorfiit laver årligt et fordelingsregnskab, hvor de såkaldte enhedsomkostninger beregnes for de lokaliteter, som Nukissiorfiit forsyner. Enhedsomkostningerne viser, hvad det koster at producere og levere hver enhed el, vand og varme i de enkelte byer og bygder.

Du kan finde Nukissiorfiits årsregnskaber og fordelingsregnskaber her.