Et kursus ”Bygdepasser kursus modul 2” med flere forskellige kursusemner, der vedrører den daglige drift i bygder, blev gennemført i Qaqortoq mellem d. 3.-12. marts for 12 af vores dygtige bygdeelværkspassere fra de forskellige bygder i Distrikt Kujalleq samt 2 fra Distrikt Nuuk.
Opfriskning af førstehjælp og fokus på vandproduktion og eldistribution
Kursusdagene blev indledt med et genopfriskningskursus i Kalaallit Røde Korsiat førstehjælp, da der nu er gået to år siden sidste kursus i førstehjælp.



Teamleder for Bygder i Distrikt Kujalleq, Søren Pedersen, som var med til at arrangere kurset fortæller:
- De næste par dages kursus handlede om vandproduktion, hvor vores dygtige interne undervisere; driftsansvarlig og teamleder for bygder i Distrikt Disko, Aqqa Tuumarsi Mathiassen, bygdeformand i Distrikt Kujalleq, Lars Kruse, samt bygdeformand for bygderne i Distrikt Disko, Villy Themothæussen, underviste.
I forbindelse med kurset besøgte deltagerne også vandværket i Eqalugaarsuit, for at se på rensning af kul- og sandfilter og gennemgang af UV i behandlingen af drikkevandet.



Om Elarbejde
El-distribution var også et emne i kurset, hvor projektkoordinator i Distrikt Kujalleq, Uvdloriaq Knudsen, sammen med bygdeformand i Distrikt Kujalleq, Hans Mikaelsen, underviste i elforsyningen i bygderne. Kursusdeltagerne besøgte derfor bygderne Igaliko samt Saarloq i forbindelse med det praktiske ved el-arbejde på elnettet.


Sidste dag på kurset handlede om arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen med Teamleder for vandkraft i Distrikt Kujalleq, Ulrich Nissen, som underviser.


Nukissiorfiit takker alle kursusdeltagerne og undervisere for de udbytterige dage.

Asser Erngsen, Boas Poulsen, Jørgen Kristoffersen, Mike Johnsen Frederiksen, Vittus Egede, Augo Josefsen, Kristian Johnsen, Abia Poulsen, Ananias Thorsteinsen, Augpilagtunguak Erngsen, Inunnguaq Holger Jensen, Jaako-Piitaq Mikaelsen og Manasse Mikaelsen.









