Thorbjørn Hansen er ny Teamleder for bygderne i Upernavik 

Upernavik Distriktet har fået en velkendt medarbejder i Nukissiorfiit tilbage pr. 1. juni 2026, da Thorbjørn Hansen er blevet ansat i en nyoprettet stilling som Teamleder for alle 9 bygder i Upernavik distriktet, der har flest bygder under sig i Grønland.  

Thorbjørn Hansen, der er født op opvokset i Upernavik, er uddannet skibsmontør fra KTI 2022. Thorbjørn er som sagt ikke grøn indenfor Nukissiorfiit, hvor han startede som driftsmedarbejder og senere hen som bygdeformand i Upernavik i 2023, og senere også været elværksformand i Uummannaq i et års tid frem til 2025. Og nu efter et års pause, er han snart tilbage i Nukissiorfiit-arbejdstøjet igen. 

Glad for at komme tilbage til Nukissiorfiit

Thorbjørn har glædet sig til at starte igen i Nukissiorfiit: 

- Jeg søgte stillingen efter en gammel kollega bad mig at søge tilbage til Nukissiorfiit, desuden har jeg altid savnet Nukissiorfiit som arbejdsplads og kollegaerne. Jeg er derfor rigtig glad for at blive Teamleder for bygderne i min egen hjemby. Det er en rigtig spændende stilling, hvor jeg får mulighed for at starte fra bunden og være med til at udvikle og forbedre forholdene i bygderne, siger Thorbjørn. 

Som Teamleder for bygder i Upernavik skal Thorbjørn arbejde tæt sammen med vandværksmedarbejderne og elektrikerne i både Upernavik og alle bygderne, som er Nuussuaq, Kullorsuaq, Innaarsuit, Tasiusaq, Aappilattoq, Upernavik Kujalleq, Naajaat, Kangersuatsiaq og Nutaarmiut. Der er i alt ca. 20 Nukissiorfiit medarbejdere i Distrikt Upernavik.

Lignende artikler

Ophævelse af kogeanbefaling i Igaliku

14. maj 2025

Se seneste kortvideo fra Ameralik fjordspændsreparationen

26. august 2026

Årsag til udfald i Qaqortoq og Narsaq

13. februar 2025

Tjek din vandstikledning og undgå frostsprængninger  

19. marts 2026

Olieudslip i bygden Nuussuaq nord for Upernavik

18. juli 2025

Betalinger via MobilePay er mislykkedes

2. juni 2025

Sammen om udrulning af fjernvarme i Nuuk

18. august 2025

Sammen om den grønne omstilling

19. september 2023

Tak for sidst!

21. januar 2025

Nukissiorfiit Ilulissat etablering af elektrokedler i 2026

27. juli 2026

Nukissiorfiit i Nuuk sælger ved højeste bud

13. februar 2025

Meddelelse til ejere af el- og hybridbiler i Nuuk

4. juli 2025

Til Nukissalik-brugere

9. oktober 2025

Strømafbrydelse i Nuussuaq, Nuuk.

1. oktober 2025

Vidste du? – Nukissiorfiit er kommet på e-Boks?

8. september 2025