Vandkraften i Ilulissat når nye grønne højder

Tirsdag d. 30. januar 2024 blev dagen, hvor Nukissiorfiits vandkraftværk i Ilulissat, også kendt som Paakitsoq, slog ny rekord i øjeblikseffekt. Værket har tre turbiner, som tilsammen kan yde 22,5 MW.

Nukissiorfiit målte en øjeblikseffekt på 18,21 MW, hvilket er værkets højeste effekt målt indtil nu. Den høje effekt skyldes bl.a., at byen oplever et øget varmebehov på grund af meget lave temperaturer. Dernæst er der godt gang i erhvervslivet i byen, hvilket alt sammen bakkes op med grøn energi til glæde for klimaet og samfundet.

Nukissiorfiit energidirektør, Cicilie Senderovitz, udtaler:

”Det er fantastisk, at vores vandkraft i Ilulissat leverer grøn energi til borgerne og virksomhederne i Ilulissat. Det er godt for klimaet, når vandkraften leverer den energi, der efterspørges, og potentialet er endnu større i Ilulissat. Vores dygtige medarbejdere i Ilulissat arbejder hele tiden på, at flere skal over på den grønne energi til gavn for den grønne omstilling. Med den kommende lufthavn og de mange positive projekter, der medfølger, er det nødvendigt, at Nukissiorfiit har fokus på kapacitet samt redundans således, at vi er gearet til at kunne levere det forbrug, der forventes i fremtiden.”

I fremtiden forventer Nukissiorfiit at passere en øjeblikseffekt på 20 MW idet byudvidelse, ny lufthavn osv., vil medføre større energibehov.

Lignende artikler

Nukissiorfiit i Bruxelles

24. november 2025

Når god energi og vilje forenes opstår nye muligheder

21. november 2025

Til Nukissalik-brugere

19. november 2025

Ophævelse af kogeanbefaling i Tiniteqilaaq

14. november 2025

En dag med fokus på den kommende overskudsenergi

3. november 2025

Kom med din energi!

24. oktober 2025

Hvad er erfaringerne med sol – og vindenergi i Grønland?

20. oktober 2025

Gadebelysning i Nuuk

13. oktober 2025

Til Nukissalik-brugere

9. oktober 2025

Strømafbrydelse i Nuussuaq, Nuuk.

1. oktober 2025

EU-kommissær Dan Jørgensen på besøg hos Nukissiorfiit

26. september 2025

Grøn strøm til den kommende lufthavn i Qaqortoq

24. september 2025

Til Nukissalik- brugere

17. september 2025

Kogeanbefalingen ophæves i Narsaq

9. september 2025

Vidste du? – Nukissiorfiit er kommet på e-Boks?

8. september 2025
1 2 3 9