Nukissiorfiits nye telefonsystem udnytter ventetiden

Der er kommet nye autosvar på telefonsvareren, når kunder ringer til Nukissiorfiits Kundeservice. Det betyder at ventetiden til at komme til at tale med en medarbejder udnyttes, så der indsamles mest mulig information om kundens henvendelse i venteperioden. Dermed er vores medarbejdere bedre klædt på til at hjælpe kunden, når personen kommer i røret.

Først skal kunden tage stilling til, hvilket sprog henvendelsen skal foregå på. Der trykkes 1 for dansk, og ellers skal man vente, hvis samtalen skal være på grønlandsk. Derefter skal man lytte efter autosvarene, og trykke på det nummer, som ens henvendelse drejer sig om. Det kan bl.a. være PBS-ansøgning, faktura, kvittering, til- eller afmelding, hvis dit hus er lukket for strøm, hvis du har modtaget en rykkermeddelelse eller dokumentation for ingen restancer.

Autosvarene på telefonsvaren vejleder også om, hvordan man kan benytte selvbetjeningen til en lang række ting gennem kundeportal.nukissiorfiit.gl. Her kan man selv til-og afmelde sig, følge ens forbrug, tilmelde sig PBS og meget mere. Nukissiorfiits Kundeportal er gratis at benytte.
Der kan til gengæld være gebyr ved betjening via Kundeservice ved gældende prisblad, f.eks. koster udskrift af ekstra kopi af faktura 30 kr. og tilmelding pr. måler koster 200 kr.

Autosvarene på telefonsvareren fortæller også, hvis Kundeservice har brug for en skriftlig henvendelse i form af mail for at kunne vejlede kunden. Det gælder f.eks. hvis der er lukket for strøm på en adresse, da Nukissiorfiit skal have dokumentation for betalt restance inden adressen genåbnes.

Det nye telefonsystem er hjælpsomt for både kunder og medarbejdere i Kundeservice. Det giver kunderne mere information og guider til brug af kundeportal.nukissiorfiit.gl. Samtidig er det nyttigt for vores medarbejder i Call Center at have et overblik over kundens henvendelse, inden de kommer i røret, da de dermed bedre kan hjælpe kunden.

Lignende artikler

Årsag til udfald i Qaqortoq og Narsaq

13. februar 2025

Energimøde med Øerne

8. juni 2023

Gode råd til en lavere regning

4. december 2025

Kogeanbefaling for drikkevand i Narsarsuaq

17. juni 2025

Kogeanbefaling for drikkevand i Igaliku

13. februar 2025

Vidste du? – Nukissiorfiit er kommet på e-Boks?

8. september 2025

Prisjusteringer af varmetariffen fra d. 1. juli 2025

20. juni 2025

Når god energi og vilje forenes opstår nye muligheder

21. november 2025

Til Nukissalik-brugere

19. november 2025

Orientering om olieudslip i Ittoqqortoormiit

21. maj 2025

Nukissiorfiit som case for handelsskoleelever

7. november 2023

Besøg af Europaparlamentarikere

25. april 2025

Prisjusteringer på el og vand

12. december 2025

Begrænset service d. 11. maj og 12. maj

10. maj 2026

Ophævelse af kogeanbefaling i Tiniteqilaaq

14. november 2025