Nukissiorfiits nye økonomidirektør: tidligere regnskabschef i Tusass, Johan Danielsen, bliver ny CFO

Nukissiorfiits nye økonomidirektør: tidligere regnskabschef i Tusass, Johan Danielsen, bliver ny CFO

Med mange års erfaring som regnskabschef i Tusass er det kompetente kræfter, der kommer til at indgå i Nukissiorfiits direktion, når Johan Danielsen, 43 år, tiltræder sin nye stilling som økonomidirektør d. 1. september 2023.

Med sig i bagagen har Johan solid erfaring med økonomistyring og driftsledelse fra Tusass som regnskabschef gennem fire år og som tidligere mangeårig financiel controller hos Air Greenland. Som økonomidirektør i Nukissiorfiit skal Johan primært have fokus på at forvalte organisationens økonomiske ressourcer på bedst mulig vis med henblik på at sikre en sikker forsyning og udvikling af grøn energi. Et spændende, men også udfordrende arbejde, som Johan ser frem til at begive sig i kast med:
Jeg glæder mig til at starte hos Nukissiorfiit og arbejde sammen med alle de engagerede kolleger om at forsyne det grønlandske samfund. Nukissiorfiit er en organisation, der berører hele Grønland og spiller en central rolle i den grønne omstilling i Grønland. Den rejse glæder jeg mig til at være en del af.”

Også Nukissiorfiits energidirektør, Cicilie Senderovitz, glæder sig til, at Johan indtræder i sin nye stilling: ”Det bliver super godt at få Johan med ombord. Vi har nu en rigtig god forudsætning for at arbejde videre med de projekter, vi har i støbeskeen, hvor vi kigger frem mod en vækst i anlægsprojekter, der i fremtiden vil forsyne Grønland med endnu mere grøn energi og sikre en høj forsyningssikkerhed. Johan har netop de kvalifikationer, vi leder efter i form af en stærk økonomisk forståelse kombineret med et godt personligt værdisæt”.

Johan Danielsen vil have sin daglige gang på Nukissiorfiits hovedkontor i Nuuk, hvor organisationens administration samt øvrige direktion også sidder. Nukissiorfiit beskæftiger knap 400 medarbejdere fordelt på 17 byer og 53 bygder.

Lignende artikler

Ophævelse af kogeanbefaling i Ikerasak

28. marts 2023

Nukissiorfiit som case for handelsskoleelever

7. november 2023

Benyt vores Kundeportal

22. februar 2023

Video: Gå-hjem-møde d. 13. december

30. november 2023

Tak for besøget

23. januar 2023

Årsrapport med energi

22. maj 2023

Mød Nukissiorfiit på årets uddannelseskaravane

23. oktober 2023

Kirkerne i Nuuk vil køre på grøn energi i 2024

20. december 2023

Unik grønlandsk deltagelse ved ARENA 2022

24. februar 2023

Energimøde med Øerne

8. juni 2023

Nukissiorfiit opfylder din drøm

23. marts 2023

Ilulissat slår rekord

11. januar 2023

Grøn energi på den hvide ø

11. maj 2023

Sammen om den grønne omstilling

19. september 2023

Nukissiorfiits nye telefonsystem udnytter ventetiden

23. november 2023