Nukissiorfiit leverer fjernvarme i form af affaldsvarme i Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat. I disse byer er de kommunale affaldsforbrændingsanlæg tilsluttet fjernvarmenettet, så der kan gøres nytte af restvarme fra forbrænding af affald til fjernvarme.
Som det er beskrevet i Sektorplan for energi- og vandforsyning er der potentiale for at optimere udnyttelsen af affald til energiformål. Derfor skal der iværksættes tiltag og analyser af behovet for ændringer affaldsområdets organisering. Samtidig skal investeringer i fjernvarmenet øge mulighederne for afsætning af affaldsvarmen.
Grønland er unikt, både i størrelse og i sin storslåede natur. Som ansat i Nukissiorfiit bliver du en del af et bredt fagligt fællesskab, der strækker sig over hele Grønland.
Vi arbejder lokalt med forsyning og er med til at binde Grønland sammen. Vores arbejde med at forsyne landet med energi er varieret og til tider udfordrende. Som en del af Nukissiorfiit tager du del i en vigtig samfundsopgave, hvor du er med til at skabe en bæredygtig fremtid.