Hvad er erfaringerne med sol – og vindenergi i Grønland?

Det var et af de emner, som Nukissiorfiit var blevet inviteret til at fortælle om til en konference på Svalbard i starten af september omhandlende energisystemer i arktisk. Konferencen havde navnet ”ZEESA” som er en forkortelse af ”Zero Emission Energy Systems for the Arctic”.

Her fortalte vores tekniske specialkonsulent, Niels Erik Hagelqvist om, hvilke erfaringer Nukissiorfiit har haft med vind- og solenergi i Grønland. Her har en vigtig læring været, at solceller og vindmøller skal tilpasses arktiske forhold, så de kan modstå de til tider hårde vind- og vejrforhold i Grønland. Derfor er Nukissiorfiits solcelleanlæg og vindmøller udviklet i tæt samarbejde med vores producenter.

Selv om et produkt er testet og virker andre steder i verden, er det ikke sikkert, at det virker i Grønland. Her har Nukissiorfiit oplevet udfordringer med solceller og vindmøller i det hårde arktiske klima. Det vigtigste er ikke at give op. Hvor vi i Nukissiorfiit troede, vi kunne gå direkte til drift efter installering, viste det sig, at der lå et længere varende udviklings- og forbedringsarbejde forude. Men hverken producenter eller Nukissiorfiit gav op, i dag har vi forbedrede og stærkere solceller og vindmøller som nu kan drifte i et arktisk klima.

Vigtigt med lokal inddragelse

Et andet emne blev drøftet, var hvordan den grønne omstilling modtages lokalt. Der kan være en udfordring i at arbejdet med den grønne omstilling mødes med modstand. f.eks. en bekymring om lokale konsekvenser som støj eller forstyrret udsyn. Hertil fremhævede Niels Erik, at det er vigtigt med lokal inddragelse og information inden nye anlæg opføres. Det kan være gennem borgermøder, hvor borgere og deres eventuelle bekymringer bliver hørt, og hvor der udveksles ideer og inputs til projektet. 

Der var stor interesse for erfaringerne med sol- og vindenergi i Grønland, faktisk så stor at Niels Erik også blev inviteret til at holde oplæg på Svalbard Folkehøjskole, hvor der både blev spurgt ind til, hvordan vi arbejder med grøn omstilling, og hvordan uddannelses- og udvekslingsmulighederne er indenfor området.

Det er altid en fornøjelse at komme ud og dele vores erfaringer, og samtidig få et stærkere fagligt netværk med andre, som arbejder med vedvarende energi og grøn omstilling i lignede miljøer.

Lignende artikler

Kom med din energi!

24. oktober 2025

Der var fuld fart på elektrificering i Nuuk i 2024

20. februar 2025

Kogeanbefaling for drikkevand i Tiniteqilaaq

27. august 2025

Meddelelse om lukkedag

11. december 2025

Nukissiorfiits årsregnskab for 2024 er nu offentliggjort

6. juni 2025

Nukissiorfiit ansætter Pætur Jørðdal Niclasen som ny økonomidirektør

9. april 2025

Kogeanbefaling for drikkevand i Narsarsuaq

17. juni 2025

Glædelige nationaldag!

21. juni 2025

Arbejdernes internationale kampdag – en hyldest til vores medarbejdere

1. maj 2025

En dag med fokus på den kommende overskudsenergi

3. november 2025

Kvindernes kampdag: ”Vi bruger hinandens styrker”

8. marts 2025

Meddelelse til Nukissalik-kunder

8. januar 2025

Kabel i fjorden i Nuuk

21. marts 2025

Ilulissat slår rekord

11. januar 2023

Meddelelse til PBS-kunder

30. januar 2025