Nukissiorfiit indgår grøn samarbejdsaftale med Betoncentralen

Arbejdet med den grønne omstilling er en af kerneopgaverne hos Nukissiorfiit, og som led i nedbringelsen af CO2-udledningerne har Nukissiorfiit netop indgået en aftale med Betoncentralen i Nuuk om installering og drift af en elektrokedel.

Det er gode nyheder for den grønne omstilling, da elektrokedler bruger el som primær varmekilde i stedet for olie i et oliefyr. Samarbejdsaftalen vil dermed være med til at sænke Betoncentralens brug af olie, hvor oliefyret fremover vil kunne fungere som backup forsyning.   

En besparelse på op til 225,5 tons CO2 om året

For Betoncentralen betyder det, at det årlige olieforbrug kan blive reduceret med op imod 85.000 liter, svarende til 99% af deres nuværende forbrug. Når elektrokedlen er installeret, kan det medføre en nedbringelse af CO2-udledningen på op til 225,5 tons pr. år.  

Samarbejdet vækker glæde hos Nukissiorfiit: “I Nukissiorfiit er vi i fuld gang med at forberede Nuuk til at kunne aftage en del af det store energioverskud, som vi vil have efter den planlagte udvidelse af vandkraftværket i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat (Buksefjordsværket). Efter udvidelsen bliver det i højere grad muligt at benytte den grønne strøm fra vandkraften som varmekilde. Derfor arbejder vi i Nukissiorfiit på at installere elektrokedler i samarbejde med flere virksomheder i Nuuk, og vi er utrolig glade for, at Betoncentralen vil tage del i den grønne omstilling sammen med os”, udtaler teknisk direktør, Filip Sivertsen.    

Betoncentralen er derved med til at gøre en forskel for den grønne omstilling sammen med Nukissiorfiit til gavn for Grønlands samlede CO2-udledning. Knud-Erik Mogensen, Direktør hos Betoncentralen, er også positivt stemt og udtaler: ”Hos Betoncentralen er vi glade for samarbejdsaftalen med Nukissiorfiit, som vil give en mere bæredygtig produktion til gavn for miljøet og samfundet. Betoncentralen arbejder strategisk og målbevidst på at forbedre bæredygtighed i den interne produktion. En ny eldrevet kedel er et meget vigtigt fremskridt for Betoncentralens samlede klimaaftryk”.

Projektet forventes udført i perioden juni til september i 2025. 

Ønsker din virksomhed at høre mere om mulighederne for installation af elektrokedel, er I altid velkomne til at kontakte Nukissiorfiit: https://nukissiorfiit.gl/da/om/Kontakt

Lignende artikler

Ammassivik får medvind

8. maj 2024

Vær opmærksom på falske mails

17. juli 2024

Nukissiorfiits årsregnskab for 2023 er nu offentliggjort

14. maj 2024

Forlængelse af renoveringen af taphus B611 i Ilulissat

6. september 2024

Til Nukissalik-kunder

22. marts 2024

Nyhed fra Nukissiorfiit - Kundeportal

25. april 2024

Årsag for længere tidsperiode uden el i Nuuk

29. december 2024

Elektrificeringen er i fuld gang

17. juni 2024

Ændringer i Nukissiorfiits direktion

29. august 2024

Energien kommer indefra

12. juni 2024

Taphus 3, B611 i Ilulissat er nu klar til brug

26. november 2024

Til kunder som ikke har modtaget deres faktura vedrørende januar

5. marts 2024

Orientering til vores kunder som betaler via PBS

30. august 2024

Når uheldet er ude!

14. februar 2024

Meddelelse til Nukissalik brugere

14. oktober 2024