Strømafbrydelse i Nuuk – kom med ind i maskinrummet

Lørdag den 24. januar kl. 22.35 oplevede hele Nuuk en strømafbrydelse. Årsagen til udfaldet var, at der den dag var meget kraftig østenvind i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat, hvilket har fået to ledere til komme så tæt på hinanden, at der er sket en kortslutning. 

Vi vil gerne fortælle om, hvordan Nukissiorfiit arbejder, når der sker strømafbrydelse, så kom med ind i maskinrummet her.

Strømmen går – hvad gør Nukissiorfiit?

  • Vores vagtmedarbejder bliver alarmeret om en jordfejl på transmissionslinjen, og er på vej til nødelværket, da strømmen går i hele byen kl. 22:35.   
  • Vi kontakter vores medarbejderne på vandkraftværket, som er døgnbemandet året rundt. Sammen forsøger de at kortlægge, hvorfor der ikke er strøm.
  • Alle relevante medarbejdere mødes på nødelværket. Der var mødt omkring 20 medarbejdere op – flere af dem frivilligt.
  • Vores IT-medarbejdere møder ind på Hovedkontoret for at hjælpe at med at genoprette interne forbindelser.
  • Vi forsøger gentagende gange at få forsyningen genetableret via vandkraftværket, men det lykkedes ikke grundet den kraftige vind i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat
  • Samtidigt arbejder andre medarbejdere med at klargøre dieselgeneratorerne på elværket, som kan overtage forsyningen, hvis det ikke lykkedes at forsyne fra vandkraftværket.
  • Omkring midnat beslutter vi at køre fuld forsyning fra elværket.
  • Kl. 04:30 har hele Nuuk strøm igen.
  • Søndag kl. 13:57 bliver Nuuk igen fuld forsynet fra vandkraftværket.

Hvorfor tager det tid at genetablere forsyningen fra nødelværket?

Vores nødelværk er ikke et anlæg, der bare kan tændes med et enkelt tryk på en knap og dermed give lys i pærerne og varme i stuerne. Nødelværket består af tre primære dieselmotorer med forskellig styrke, som skal startes manuelt, før de kan begynde at levere strøm til byen.

Når først motorerne er startet op, kan hele byen ikke få strøm på én gang. Hvis man gjorde det, ville belastningen blive for stor, og motorerne ville slå fra igen – det ville altså give endnu et udfald. Derfor bliver byen tilkoblet og forsynet lidt ad gangen: bydel for bydel, område for område. Og det tager tid.

En anden årsag til, at det tager tid at få strømmen tilbage er, at mange af Nuuks netstationer skal tilsluttes manuelt efter et udfald. I alt er der 129 netstationer i byen. De fungerer som vigtige fordelingspunkter, der sender strømmen videre ud til husstandene.

Når der sker en større strømafbrydelse, kan flere af disse stationer ikke bare tændes igen fra vores kontrolrum. Vores driftsfolk skal derfor fysisk rundt i byen og tilslutte cirka 30–35 netstationer, før strømmen igen kan nå ud til forbrugerne. Dette er også forsinkede faktorer i genetableringen af forsyningen, men arbejdet udføres så hurtigt, som det er muligt for os.

Natten til d. 25. januar tog det cirka fire timer efter nødelværket var startet før hele Nuuk igen strøm.
Dagen efter havde vinden lagt sig i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat, og vandkraftværket kunne igen overtage forsyningen.
Søndag kl. 13.57 blev Nuuk fuldt forsynet fra vandkraftværket igen.

Tak!

Der skal lyde en stor og oprigtig tak til vores medarbejdere, som udviste ansvarlighed og fleksibilitet ved udfaldet. Flere var på vagt hele natten og tog først hjem, da den normale strømforsyning var fuldt genetableret. Fra Nukissiorfiits ledelse skal der lyde en stor tak for indsatsen.

Vi ved at strømafbrydelser er frustrerende, og at det kan skabe utryghed. Men vi garanterer, at vi altid arbejder for at genetablere forsyningen hurtigst muligt.
Strømafbrydelser giver altid vigtige læringer, som indgår i vores efterfølgende evalueringer og hjælper med at styrke vores beredskab fremadrettet.

Borgere kan hjælpe Nukissiorfiit ved, at de kunder som har afbrydelig elvarme jævnligt tester og sikrer at deres back-up forsyning som fx. oliefyr fungerer korrekt. Dermed kan vi ved strømafbrydelser mindske belastningen, og hurtigere få genetableret forsyningen.  

Vi vil gerne sige tak til borgere for tålmodigheden under udfaldet og for at følge vores anvisninger under afbrydelsen.

Forbered dig på kriser

Husk at der kan findes information om kriseforberedelse på Naalakkersuisuts hjemmeside, som har udarbejdet en brochure med gode råd bl.a. som forberedelse på strømafbrydelser.

Find brochuren her.

Lignende artikler

Udfald i Nuuk

25. januar 2026

Bliv klogere på energien til Kulturnatten hos Nukissiorfiit!

21. januar 2026

Hjælp os med at blive bedre i Nukissiorfiit

12. januar 2026