Nukissiorfiit er et selskab i hastig udvikling, og vi står overfor mange spændende udfordringer i dagligdagen. Det omgivende samfund stiller krav og har forventninger til os i dag og fremover. For at kunne efterkomme disse er det vigtigt, at vi holder vores vision, mission og værdier for øje i vores daglige arbejde.
Vi vil forsyne Grønland med vand og energi uden brug af fossile brændstoffer.
Nukissiorfiit forsyner hele samfundet med rent drikkevand, el og varme; forretningsmæssig og økonomisk forsvarlig til fordel for vækst i hele samfundet. Produktionen skal være stabil, effektiv og baseret på vedvarende energikilder overalt hvor det er muligt.
Følgende værdier skal være centrale retningslinjer for vores adfærd.
Grønland er unikt, både i størrelse og i sin storslåede natur. Som ansat i Nukissiorfiit bliver du en del af et bredt fagligt fællesskab, der strækker sig over hele Grønland.
Vi arbejder lokalt med forsyning og er med til at binde Grønland sammen. Vores arbejde med at forsyne landet med energi er varieret og til tider udfordrende. Som en del af Nukissiorfiit tager du del i en vigtig samfundsopgave, hvor du er med til at skabe en bæredygtig fremtid.