Rejsegilde i Qinngorput
I Qinngorput, i Nuuk, bor der rundt regnet 3000 indbygger. Det kræver et nyt og større elnet, som skal forsyne en bydel i hurtig vækst
Indbyggermæssigt bor der allerede lige så mange mennesker i Qinngorput, som i Maniitsoq, Aasiaat og Upernavik. Det kræver meget strøm for at kunne følge med i bydelens forbrug og øvrige udviklingsplaner.
Den 11. september var der derfor rejsegilde på en kommende transformerstation, som er et vigtigt led for at kunne videreudvikle forsyningen til bydelen.
Det første skridt er nu taget mod udvidelse af elnettet for området.
Transformerstationen vil nemlig også få betydning for at kunne forsyne Nuuks nye bydel Siorarsiorfik. Derfor er transformerstationen også en milepæl i forhold til at sikre landets hovedstad har en moderne og sikker energiforsyning i fremtiden.
Nukissiorfiits tekniske direktør holdte denne tale ved rejsegildet af den nye transformerstation:
Kære alle
På vegne af Nukissiorfiit takker jeg for at I kommer til denne vigtige begivenhed.
Det er jo egentlig ikke et egentlig rejsegilde, da vi jo allerede har fået vinduer og døre, men rart er det nu alligevel at kunne stå inden døre, i denne nye station.
En Transformerstationen, som er et vigtigt led i at kunne levere en stabil elforsyning i Qinngorput. En bydel i Nuuk, som siden 2002 har vokset sig til cirka 3000 indbygger, og med mange spændende vækstplaner ud i fremtiden.
Med en sådan udvikling betyder det en belastning for det eksisterende 10kV el-net, i Qinngorput. Forsyningen kan ikke følge med og vil blive ustabil, når alle byggefelter i Qinngorput er færdige – og særlig når den nye bydel Siorarsiofik åbner om nogle år.
Det er derfor planen at der skal bygges et nyt 60kV net, fra denne transformerstation, til den bagerste del af Qinngorput – i nærheden af det gamle sprængstofdepot. Og det er derfor vi er samlet i dag.
For et nyt 60kV netværk vil ledninger være i stand til at forsyne den nye Lufthavn, den nye Anstalt, nær området omkring stationen, Hans Lynge Skolen, beboelserne i Suloraq og Igimaq – og endelig de nye byggefelter efter Suloraq og videre ud mod Siorarsiorfik, når vi når dertil.
Det er altid svært, at se værdierne der ligger under jorden. Men en stor transformerstation som denne, som i fremtiden både vil indeholde 132/60kV anlæg
og 60/10kV anlæg – vil kunne udbrede et moderne og fremtidssikret transmissionsnet i Nuuk.
Vi ved at det er en stor opgave at have så mange entrepriser samlet på en byggeplads.
Derfor skal det siges, at Nukissiorfiit er glade for, at tingene fungerer. Sammen finder vi løsninger og vi har en faglige tilgang til opgaven, som gør at vi tror på, at vi sammen når i mål. Et godt kvalitetsarbejde som vi kan være stolte over i mange år fremover.
Selvom det ikke altid er lige nemt, så skal der lyde en stor tak til de forskellige entreprenører og leverandører, som er:
– Vores Bygherrerådgiver INUPLAN (Thorkil Olsen og Henrik Jørgensen),
– Bygningsrådgiver fra Rambøll (John Telling og Erik Grundtvig (arkitekt på bygningen),
– El fra PAP (Jesper Andersen og Per Skov Ibsen),
– vores entreprenører for opgravning (Entreprenør og Minørfirma ved Dennis Hvirring Pedersen
– bygning og fundamenter (Hansenbyg ved Ebbe Hansen),
– el-arbejde (FJ-EL ved Finn Joensen og Elcon som kommer til på senere tidspunkt),
– malerarbejde (Malerfirmaet Arnskov Ved Lars Arnskov)
– Og selvfølgelig vores hovedleverandører fra Siemens og ABB.
Stor tak til alle jer – vi tror på at vi kommer frem til et godt kvalitetsarbejde.
Vi ser derfor frem til at fortsatte de konstruktive og tillidsfulde samarbejde og regner fortsat med, at vi kan indvie den færdige transformerstation til maj næste år
Lad os derfor sammen fejre at vi er kommet så langt.
Tak