TELE-POST og Nukissiorfiit i tæt samarbejde
Et tæt og langt samarbejde mellem de to selvstyreejede virksomheder fremtidssikrer internetkapacitet til TELE-POST’s kunder i Narsaq og Narsarsuaq
Samarbejdet muliggør, at TELE-POST nu kan etablere fiber rundt om Nukissiorfiits højspændingskabler mellem Qaqortoq og Narsaq. Dermed fremtidssikrer TELE-POST kapacitet til Narsaq, da fiber er langt hurtigere end i de nuværende radiokæder, som har begrænset kapacitet. Fiber forbedrer også kapaciteten til Narsarsuaq og Nanortalik, der får adgang til den radiokædekapacitet, som før blev brugt af Narsaq. Ligesom samarbejdet kommer kunderne i Nanortalik til gode, da der er ale om fælles kapacitet mellem Qaqortoq og Simiutaq.
– Der er i samarbejdet med TELE-POST skabt en god balance, og det er takket være stor tillid i arbejdet, at vi nu kan lave denne aftale. Hos Nukissiorfiit er vi glade for at kunne stille vores infrastruktur til rådighed for TELE-POST, og vi udnytter den grønlandske infrastruktur til gavn for borgerne, siger Kenneth Nyland, teknisk direktør i Nukissiorfiit
Teknik og IT direktør for TELE-POST Jonas Hasselriis siger om samarbejdet:
– Vi takker for samarbejdet med Nukissiorfiit, der stiller deres net til rådighed til gavn for borgerne. Vi planlægger nu anlægsarbejdet for at kunne vikle fiberkabler omkring højspændingsledningerne, der forbinder Qaqortoq med Narsaq
TELE-POST og Nukissiorfiit vil også i fremtiden søge samarbejde til glæde for kunderne.
Arbejdet udføres af AK Montage, som er grønlandske entreprenører og iværksættere. De har blandt andet Ivik Kleist med på holdet, som selv er vokset op i Sydgrønland, hvor arbejdet udføres.
Forslag til kontaktpersoner:
Kommunikationschef TELE-POST Julie Rademacher julie@telepost.gl 263535
Chef for ledelsessekretariatet i Nukissiorfiit Sune Tougaard suto@nukissiorfiit.gl 349589
AK Montage Ivik Kleist kan kontakte på mobil: +299 286699