Èn ud af 100.000

Nukissiorfiit springer ud blandt 100.000 andre brugerwebsteder fra hele verden for sit ambitiøst GIS-projekt, der nu modtager en fornem pris

Helt specifikt modtager Nukissiorfiit prisen ”Special Achievement i GIS” (GIS: Geografisk Informations System, red.) Award 2019, fra Esri.
Prisen gives til brugerwebsteder rundt omkring i verden, og indstilles af GeoINFO, som er et konsulenthus og dansk distribution af software fra Esri.

I dette tilfælde gives prisen som anerkendelse for et ambitiøst strategiarbejde med GIS-teknologi i 2018.
En strategi, som bliver implementeret i 2018-2021, i forsyningsselskabet til gavn for såvel interne som eksterne brugere.

Hvad er GIS system
Implementeringen af GIS-systemet betyder nemmere, hurtigere og mere fleksible arbejdsgange på drifts-området for al Nukissiorfiit’s drift. Det er Hans Pirupshvarre, afdelingsleder i GIS- & Data, som har stået i spidsen for dette store arbejde.
– Jeg er meget stolt over, at Nukissiorfiit er udpeget til at modtage denne store anerkendelse, særligt når der er så mange kandidater på spil. Nukissiorfiits geografiske informationssystem betyder, at så snart alle er blevet fortrolige med systemet, er det slut med blok og pen. For med den nye metode skal driftsmedarbejderne langs kysten blot plotte data og billeder ind på en mobil eller iPad, når de er i felten, hvorefter det deles med hele organisationen. På den måde er vi ”up to date” på ganske kort tid i forhold til den gamle metode med megen administration og skriveri frem og tilbage, fortæller han.

Nukissiorfiits nye GIS-system kan blive en nyttig databank for eksterne interessenter, som kan hente relevante oplysninger på vores hjemmeside i forhold til beslutningsprocesser.
– Det kan være alt fra anlægsplaner om nye fiskefabrikker, lufthavne eller boligområder, som kræver et realistisk indblik i de eksisterende forsyningsmuligheder i hele landet, siger Hans Pirupshvarre.
Den nysgerrige læser kan på Nukissiorfiits hjemmeside udforske GIS-systemet. Her kan man nemlig blandt andet finde Nukissiorfiits sektorplan i en elektronisk database med alle relevante data, der er bygget op på dette GIS-system. Se sektorplanen som et eksempel HER.

Ambitiøst projekt
Strategien har betydet et omfattende arbejde, som skulle koble eksisterende data med det nye system. I 2018 bliver vand og fjernvarmedata opgraderet til en ny og bedre datamodel, der er grundlaget for en bedre og mere kompleks forretningsstøtte.
– Det var som at få opfyldt en drøm, da arbejdet med udarbejdelse- og implementeringen af strategien kunne begynde. Jeg er meget tilfreds med resultatet, og at vi i dag har fået web-baseret funktionalitet, der gør det muligt for feltpersonale at bruge data aktivt i deres arbejde, siger Hans Pirupshvarre.

GIS-gruppemedlemmerne deltager regelmæssigt i både nationale, danske og internationale arrangementer, heriblandt Nukissiorfiit.
Det er oplyst Nukissiorfiit at diplomet vil blive modtaget til sommer.