Forurening af drikkevandet i Kangerluk

Der er konstateret højt indhold af metallerne aluminium, jern og mangan i drikkevandet i Kangerluk. Departementet for Natur og Miljø og Landslægen fraråder derfor, at man drikker vandet.  Nukissiorfiit arbejder på at udbedre situationen og på at sikre alternativ forsyning af drikkevand.

Landslægen vurderer, at det ikke er akut farligt at drikke vandet i Kangerluk, og man skal ikke være bekymret, hvis man har indtaget drikkevandet, men at langvarig indtagelse af metaller kan udgøre en risiko. Drikkevandet kan fortsat anvendes til alle andre formål end drikkevand, herunder til håndvask, tøjvask, opvask, bad og rengøring.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Departementschef, Mette Skarregaard Pedersen, tlf. +299 34 64 76, e-mail: mesp@nanoq.gl.