Fra Nuna-Tek til Nukissiorfiit

Else Magnussen bor i Qeqertarsuaq og er ansat i Nukissiorfiit som kontorleder for Distrikt Disko. Hun er en af de mange dedikerede ansatte, som har arbejdet længst i Nukissiorfiit.

Igennem 38 år har Else Magnussen betjent både Nukissiorfiit og mange kunder i alt 4 byer og 7 bygder, som hører under Distrikt Disko. 

- Jeg blev ansat i Nukissiorfiit, dengang da det hed Nuna-tek d. 1. februar 1988. Dengang da jeg startede, renskrev vi også byggeledernes projekter og hjælp dem ifm. mange andre opgaver. Jeg har holdt pause kun en gang mellem 1989 og 1990. Efter pausen kom jeg tilbage og har været her siden. 

Grønlands Hjemmestyre overtog GTO (Grønlands tekniske organisation) i 1987, hvor man ændrede navnet til Nuna-Tek (Nunatsinni Teknikkikut Ingerlatsivik). Nuna-tek blev så til Nukissiorfiit i 1991.

Fra skrivemaskine og papir til computer og internet

Else Magnussen blev uddannet som kontorassistent tilbage i 1979 fra Ikast Handelshøjskole. Dengang var internet og mobiltelefoner ikke opfundet endnu, men siden hen er det gået rivende stærkt til i dag, hvor Else har oplevet Nukissiorfiits administrative udvikling fra papir til cyberspace: 

- Dengang jeg startede, var der en håndfuld ansatte på kontoret i Qeqertarsuaq, og der var kontor i hver by i distriktet. Men udviklingen gjorde at vi blev færre, og nu sidder jeg alene og betjener hele distriktet ved hjælp af internettet, fortæller hun og fortsætter:

- Alle regninger, løn, aconto osv. blev skrevet på skrivemaskine og papir i 1988. Det var utrolig meget papirarbejde. I dag foregår det hele gennem internetsystemer. Da jeg startede, havde jeg aldrig forestillet mig, at alt det vi har i dag ville komme med udviklingen.

De mange rejser er blevet til online møder

Else fortæller, at hun har fulgt godt med i den teknologiske udvikling:

- Jeg har gennem tiden oplevet tre system-skift i energitjenesten. I starten rejste vi meget for at holde møder, men i dag foregår det hele online, så vi ikke behøver at rejse så langt for at kunne mødes. 

Else fortæller, at hun har oplevet mange gode stunder i Nukissiorfiit.

- Derfor fastholder jeg mit arbejde. Langt de fleste af mine oplevelser som ansat i Nukissiorfiit har været positive, og derfor jeg er rigtig glad for mit arbejde.

Lignende artikler

Nukissiorfiit til Siunissaqaasa 2026

8. februar 2026

Strømafbrydelse i Nuuk – kom med ind i maskinrummet

6. februar 2026

Nukissiorfiit til uddannelsesmesse i Maniitsoq

3. marts 2026

Bliv klogere på energien til Kulturnatten hos Nukissiorfiit!

21. januar 2026

Hjælp os med at blive bedre i Nukissiorfiit

12. januar 2026

Hjælp os med at holde drikkevandet rent

23. februar 2026

Udfald i Nuuk

25. januar 2026