Alle vandtanke nu frigivet til drikkevand
De sidste 10 vandtanke i Uummannaq er nu frigivet til drikkevand.
Der er nu derfor igen normal vandkørsel efter følgende godkendelse af Departement for Natur og Miljø, den 24. oktober:
Ændringer af anvendelsesbegrænsning for de sidste 10 vandtanke i Uummannaq.
Departementet for Natur og Miljø har den 22. oktober 2019 modtaget tilfredsstillende vandanalyseresultater på de sidste 10 af vandtankene i Uummannaq (se vedlagte liste). Departementet ophæver hermed anvendelsesbegrænsnigen for disse vandtanke. Vandet fra disse vandtanke kan således igen anvendes til drikkevand
– Citat slut
Det betyder at vandkørslen i Uummannaq er helt normaliseret. Nukissiorfiit arbejder fortsat på at få normaliseret trykvandforsyningen.