Ester Broberg efter 47 år: – Mit elskede Nukissiorfiits, mit andet hjem

Når 2019 rinder ud går Ester Broberg på pension efter at have viet 47 år af sit arbejdsliv til Nukissiorfiit

Men inden Nukissiorfiit siger farvel, tegner vi her et portræt af vores trofaste medarbejder, som er født og opvokset i Qeqertarsuaq.
Vi starter en efterårsdag i Qeqertarsuaq, helt præcist den 9. august 1971.
Den dag træder Ester Broberg, kun 17 år gammel, for første gang ind i Grønlands Tekniske Organisation (herefter GTO), som kontorelev. Egentlig var hendes oprindelige drøm at blive frisør, men den mulighed fandtes ikke dengang, i hendes hjemby.
Men én ting var hun fast besluttet på. Hun ville ikke arbejde som barnepige eller tjenestepige, og besluttede derfor at uddanne sig indenfor kontor.

Dengang vidste ingen, at denne unge kvinde ville knække koden til en lang og spændende karriere i den tekniske organisation. Først i GTO, siden NunaTek, Fælleskontoret og siden hen i det vi i dag kender som Nukissiorfiit.
– Jeg var meget genert på min første dag, hvor jeg blev placeret i et lille bitte rum. Det viste sig at være arkivrummet, som også blev brugt til at fremkalde arkitekttegninger. Min første opgave var at tjekke om regningerne manglede arbejdssedler. Det viste sig, at min chef ville vurdere mit engagement og ordenssans. Han havde derfor med vilje lagt dagseddel med strips i hjørnet af en mappe, som jeg overså, griner Ester Broberg, der den 1. juli 1972 blev elev – og udlært den 31. december 1974.
Ester Broberg valgte senere at blive i GTO efter endt uddannelse, hvor hun har været både i Uummannaq og Aasiaat afdelingen. Her blev hun i 1987 overassistent fuldmægtig i 1988 og i 1991 kontorleder.

Hauser Plads 20
Under Ester Brobergs elevtid fik hun afprøvet opgaver, som ikke havde med kontorarbejde at gøre. Hun var alt fra indkvarteringsleder, byggeleder-assistent-medhjælper, kantinemedhjælper og lavede endda morgenmad i weekenderne, når der manglede personale.

I dag, 47 år efter, er Ester Broberg blevet Nukissiorfiits repræsentant foren tidslomme, som den nye generation af medarbejdere ikke kender. Hun har oplevet en tid, hvor administrationen udelukkende bestod i fysisk papirarbejde og med tunge kassefunktioner. Stik modsat nutidens elektroniske arbejdsgang.
– Dengang blev vores arbejde sendt til GTO direktionen på Hauser Plads 20, jeg husker adressen tydeligt, siger hun og himler med øjnene, men hun fortæller videre;
– I modsætning til nutidens elektroniske arbejdsgang, så skrev vi alle el- og vand regninger på skrivemaskine og regnede resultaterne ud på regnemaskine. Alt blev noteret på kontokort med kuglepen. Det samme gjaldt udregninger af lønninger, akkordløn og feriepengene, fortæller Ester Broberg.

Ester Broberg var med, da GTO blev omlagt til Fælleskontoret i Aasiaat i 1992.
Kontoret var placeret på værftet og opgaverne for Ester Broberg blev ligeledes udvidet ved overgangen. Blandt andet var der oversætteropgaver, der primært handlede om nye huse og både. En opgave som i starten voldte mange udfordringer for den ”grønne” medarbejder på området.
– Jeg anede absolut intet om både. En gang skulle jeg skrive om en kutter, som skulle repareres, hvor kaptajnen fortalte om de dele, der skulle fikses. Og fordi jeg ikke havde kendskab til hverken både eller reservedele, blev der oversat ud fra min bedste formåen. Eksempelvis blev en ”dyser” oversat til “dem som spytter ud”. Men heldigvis forstod alle, hvad jeg mente, griner hun.

Harddisk på to ben
Når Ester Broberg i dag kaster et tilbageblik på de mangeartede arbejdsrutiner gennem tiden, er der én ting hun var særligt glad for:
– Det var rigtig rart, da Microsoft Word blev indført. Det var dermed SLUT med slettebånd eller skrive mødereferater med en stencil. Det kunne tit medføre, at mit tøj blev helt sort, fordi det blev smurt i sværte. Vi fik ikke engang smudstillæg for dette, fniser hun.
Også overgangen fra papirarbejdet til indtastning i nye computere står skarpt i erindringen.
– Dengang kom lagermanden og hentede harddiskene med al vores arbejde i – og kom han altid med en sjov bemærkning. Han sagde som regel: “hold da op, den er tung i dag”. Han vidste jo godt, at jeg havde haft travlt med dagens indtastninger, smiler hun med et blik, der viser at dette nok ikke bliver slettet fra hendes personlige ”Heart”-disk.

For det var en tid med masser af da af organisationsomlægninger.
Først GTO, dernæst NunaTek, så Fælleskontoret og endelig Nukissiorfiit.
– Jeg har været vidne til mange forandringer og har fulgt med uden så meget besvær og bare fulgt strømmen med glæde, siger Ester Broberg.

Med tiden overgik Ester Broberg fra at være assistent til overassistent, senere blev hun forfremmet til distriktskontorleder. Noget som ikke kommer bag på hendes kollegaer i dag:
– Man skal have en vis sans for trivsel for at kunne være med til de mange omstillinger, som Nukissiorfiit har været igennem, hvor Ester har spillet en stor rolle for administrationsdelen, fortæller René E. Fleischer, distriktschef i Disko.
Han kender Ester Broberg særdeles godt via deres daglige, tætte samarbejde i Aasiaat. Han siger endvidere;
– Ester besidder den særlige indstilling til arbejdet, som det kræver for at kunne opbygge den karriere, hun har opnået. Som person er hun nemlig yderst imødekommende og åbensindet og giver sin mening til kende, når hun synes, det er nødvendigt. Hun er et forbillede for mange af os i organisationen.
Den trofaste Ester Broberg mener dog ikke selv, at det er den enkelte medarbejder alene, som kan løfte i en stor organisation, som Nukissiorfiit.
– Nukissiorfiit er en dejlig arbejdsplads. Det er en virksomhed, der følger godt med i tiden og har fokus på kurser til medarbejderne. Det gør noget ved en ens arbejdsglæde, som stiger når man bliver behandlet godt, siger hun bestemt.

Barn af Nukissiorfiit
Men til årsskiftet er det altså slut, når Ester Broberg går på pension.
Indtil da bruger kollegaerne i Aasiaat den sidste tid på at suge af alle Ester Brobergs erfaringer og viden til sig.
– Som den meget pligtopfyldende person hun er, går hun meget op i kvalitet i arbejdet og ikke mindst problemløsning for at opnå bedst mulige resultater for virksomheden. Dertil skal det også siges, at hun er en omvandrende harddisk, da hun jo bogstavligt talt kender alle kroge og hjørner i Nukissiorfiit. Noget vi alle i virksomheden har meget glæde af, og som bliver en tung arv at løfte.
– Jeg overdrager mit ansvar og mine arbejdsopgaver til en anden person, med stor tiltro og ro i maven. Jeg ved ikke om jeg kan kaldes for moderen af Nukissiorfiit, men måske vil det være mere passende at kalde mig for ”barn af Nukissiorfiit”, da jeg har viet mit liv til denne arbejde og har det meste af mit liv opfattet  det som mit andet hjem, siger Ester Broberg og ønske hendes efterkommere alt godt og god arbejdslyst.
Som en slutbemærkning siger hun:
– Det er naturligvis hårdt at skulle sige farvel til mit andet hjem. Ikke mindst har jeg mine gamle kollegaer i tankerne på NunaTek, de er nu pensionerede i Grønland og Danmark, og som jeg stadig har kontakt til,
Jeg vil derfor bede Nukissiorfiit om at passe godt på sine kære medarbejdere med tak for mange gode år, slutter Ester Broberg.