Fem jubilarer på én dag
I dag, onsdag den 17. juli, markerer Nukissiorfiit hele fem medarbejders 25 års jubilæum på Hotel Maniitsoq, hvor kollegaer, familie og nære venner var inviteret.
– Det er en stor dag vi har set frem til og som vi er stolte af, fortæller Jan Zachariassen, distriktschef i Qeqqa, og fortsætter;
– Endnu engang kan vi se, at Nukissiorfiit er et godt sted at være. De fem jubilarer fik mange rosende ord med på vejen og selvom det har været en udfordring at finde en dato for fejringen, så lykkedes det, langt om længe, at samle alle tropper og stemningen var god, fortæller han.