Nukissiorfiit får ny teknisk direktør

Kenneth Nyland er netop tiltrådt som teknisk direktør i Nukissiorfiit

Kenneth Nyland har en bred uddannelses baggrund bag sig. Han er håndværksmæssigt uddannet som elektriker, efterfølgende har han videreuddannet sig som maskinmester og taget en Master of Business Administration (MBA). Kenneth har en bred erfaring inden for energiproduktion primært fra affaldsbranchen, hvor han har haft en forskellige funktioner inden for drifts og vedligeholdelse samt været udvikler i en udviklingsafdeling.
-Jeg glæder mig til at medvirke til at opfylde den ambitiøse sektorplan med at gøre Nukissiorfiit fossilfrit inden 2030. Det er fantastisk at kunne være med på første bølge med at gøre et land fossilt frit.
– Jeg synes, det er spændende med ledelse på et højt niveau og føler mig rigtig godt klædt på til det tekniske område. Jeg glæder mig til at stå spidsen for det tekniske område, og sammen vil vi fortsætte med at gøre Nukissiorfiit fossilt frit, fortæller Kenneth Nyland.

Kenneth Nylands kone Kristina og hans 2 små piger Caroline og Josefine glæder sig til at komme til Grønland sidst i juni, så får hele familie et spændende fælleseventyr og lærer det nye land at kende.