Der er styr på forsyning af el og vand
Nukissiorfiit har en effektiv beredskabsplan, som sikrer, at borgere og virksomheder forsat får stabil levering af el og vand ved udbrud af Covid-19 i landet.
-Vi tager situationen meget alvorlig og følger situationen konstant. Nukissiorfiit er et samfundskritisk forsyningsselskab. Derfor har vi udviklet en dynamisk beredskabsplan, som tager højde for forskellige scenarier af handlingsmuligheder, hvis medarbejdere bliver ramt af Covid-19. Vi garanterer at forsyningen ikke svigter, som følge af virussmitte. Borgerne kan derfor føle sig trygge ved deres forsyning, fortæller konstitueret energidirektør Claus Andersen-Aagaard
Nukissiorfiit har skærpet sin rejsepolitik for at mindske potentiel smittespredning: Alle rejser ind og ud af Grønland er indstillet, og kun rejser som er kritiske for forsyningen er tilladt internt i Grønland. Nukissiorfiit følger naturligvis også Sundhedsmyndighedens anbefaling.
Yderligere oplysninger: Konstitueret energidirektør Claus Andersen-Aagaard