Praktikanten der sikrede vandforsyning i Kangaasiaq

Hvad Anders Bossen ikke vidste, da han underskrev en praktikaftale med Nukissiorfiit, var, at han skulle afslutte sit ophold med en succes. En indsats som kommer Kangaatsiaq by til gode både nu og langt ud i fremtiden

Den korte version er, at Anders Bossen under sin praktik i Nukissiorfiit har haft en stor aktie i opsætning af en VE løsning til vandforsyningen i Grønlands mindste by, Kangaatsiaq.
Hans primære arbejde gik ud på at undersøge muligheder og løsninger til forbedring af vandforsyningen i byen, da den eksisterende drift i Kangaatsiaq både var dyr i mandetimer og brændstof.
– Min praktikvejleder (Mads Albæk Sørensen, Driftskonsulent for Vandforsyning, red.) tog mig under sine vinger fra første dag. Han beskrev problemet i Kangaatsiaq, og at byens tre dieselgeneratorer kun kunne pumpe cirka 5.000 m3 vand årligt på grund af en meget lille ledning og byen forbruger cirka 20.000 m3 om året.
Endelig var situationen den, at vandreservoiret tømmes naturligt år for år, da oplandet ikke er ret stort. Så der måtte gøres noget, fortæller Ander Bossen.

Den 18. februar i år, kun et par dage efter Anders Bossen var startet i Nukissiorfiit, stod det klart, at det stod slemt til.
– Efter et par dages revision af tingenes tilstande konkluderede jeg, at vandsituationen stod væsentligt værre til, end først antaget. Jeg kunne se, at der kun var 6 % vand tilbage i søen, hvilket betød, at byen inden for få måneder ville løbe tør for vand, så vi havde ikke meget tid at handle i.

Hurtig nødløsning
Der skulle træffes en hurtig beslutning, og vi igangsatte derfor straks en undersøgelse af forskellige nødløsninger. Indtil da måtte byen spare på vandet, og fiskefabrikken fik forbud mod indhandling i et forsøg på at forsinke udtømningsprocessen.
– Der blev drøftet mange løsninger, deriblandt store RO-anlæg, containerskibe med lasten fuld af vand, hele paller med vandflasker og sprængning og afsmeltning af stykker fra isbjerge, fortæller Anders Bossen.

Men inden de fik set sig om, havde de en nødplan. De skulle dog først fremskaffe ekstra store brandslanger fra Tyskland, nogle brandpumper og et skib.
Brandpumperne blev udlånt fra Aasiaat og Sisimiut, og sandslugeren ”Holmi” skulle agere som pumpestation. Med det blev der etableret en nødforsyning, der gjorde det muligt at overføre vand fra en sø på den isolerede ø: Ippernat, to kilometer fra Kangaatsiaq.
– Sideløbende med dette arbejde skulle vi også finde en permanent løsning for vandforsyningen. Det var en meget hektisk tid, hvor der skulle jongleres med ”mange bolde i luften” – og arbejdet var fysisk krævende, fordi materialerne skulle slæbes 5,5 kilometer i terræn ud til vandsø 8, og så monteres, og det skulle gå stærkt., fortæller Anders Bossen.

Hvad denne løsning endte med at blive, kan du  læse om i Nukissiorfiits nyheder. Artiklen beskriver resultatet af holdets arbejde, nemlig en ny råvandsledning og et pumpehus ved drikkevandssøen, hvorfra pumperne styres. Strømmen til pumpehuset kommer fra nyligt opsatte solceller, der lagrer strøm til en batteribank.
En vedvarende energiløsning, som sikrer drikkevand i Kangaatsiaq fremover.

Fingeren på pulsen
For Anders Bossen har arbejdet i Kangaatsiaq været en oplevelse ud over det sædvanlige.
Han har siddet mange timer ved arbejdsbordet og ude i marken for at få alle detaljer til at gå op i en højere enhed. Men særligt een unik oplevelse vil sent gå i den unge praktikants glemmebog.
– Samspillet mellem det dem majestætiske, frygtindgydende og uendelige natur – kontra logistikken og de snævre deadlines, har afgjort været det mest udfordrende. Det handlede om hele tiden at have fingeren på pulsen, fortæller en stolt Anders Bossen.

Tilbage til Danmark – og måske Grønland
Projektet blev fuldført, og Anders Bossens praktiktid er slut. Han har blot ét år tilbage af sin uddannelse på Aarhus Universitets Ingeniørhøjskole
– Jeg rejste fra Nukissiorfiit med den fedeste oplevelse i min kuffert og med større tiltro til mine evner som ingeniør og problemløser, siger han. At min indsats mærkes af mange mennesker efterlader en følelse af, at man har gjort en forskel, siger Anders Bossen og afrunder;
– Det er slet ikke utænkeligt, at jeg en dag vender tilbage til Nukissiorfiit.

Nukissiorfiit siger en stor tak for Anders Bossens indsats og ønsker ham held og lykke med den sidste del af sin uddannelse og videre færden ud i arbejdslivet.