Nukissiorfiit jubler over lokal maskinmesteruddannelse

Som en af landets største tekniske virksomheder, glæder vi os, i Nukissiorfiit, over, at KTI i Sisimiut nu tilbyder endnu en vigtig teknisk uddannelse.

Hos Nukissiorfiit har vi altid brug for dygtige folk. Vi har brug for medarbejdere, der kan hjælpe os med at udnytte landets energi endnu bedre. Vi har mange opgaver, der skal løses, og brug for kompetente og professionelle medarbejdere til at udføre dem. Derfor glæder vi os over, at KTI, fra årsskiftet, begynder at tilbyde maskinmesteruddannelsen, som skaber et solidt fundament for en karriere i en teknisk organisation som vores.

I Nukissiorfiit vil vi gerne tage et stort ansvar for at sikre kvalitetsuddannelser til landets unge, og vores målsætning er, at 10 % af vores medarbejdere skal være under uddannelse. Når de nye maskinmester-studerende i Sisimiut får brug for praktikpladser, er vi i Nukissiorfiit klar til at løfte vores ansvar og kan tilbyde udfordringer i alle dele af landet, og inden for en lang række forskellige emner.

Vi har hele vejen igennem haft en god dialog med KTI, der har forstået vores behov for teknisk uddannet personale. Vi er rigtigt glade for at dette samarbejde kan forløses ved, at det nu er muligt at uddanne sig til maskinmester i Sisimiut. Vi er glade, og stolte, over at være med til at udvikle vores lokale uddannelsesmuligheder. Udtaler Nukissiorfiits HR Chef Bebiane Boye Hansen

Tidligere skulle man til Danmark for at blive maskinmester. Med den nye uddannelse i Sisimiut kan næsten hele uddannelse tage i vores land, hvilket er en klar fordel mener Bebiane Boye Hansen og fortsætter:

Det er klart, at flere lange ophold i Danmark kan være en udfordring når man har familie og venner herhjemme. Nu kan uddannelse læses i landet og praktikophold kan evt. være i hjembyen eller hjembygden, så det er meget nemmere at opretholde relationerne.

Energidirektør Kaspar Mondrup er også glad for, at det nu er muligt at tage en solid teknisk uddannelse lokalt.

Man skal ikke være i tvivl om, at vi Nukissiorfiit arbejder på at gøre vores land selvforsynende med energi, så vi dermed undgår at sende penge ud af landet til køb af olie. Men ligeså vigtigt er det, at vi bliver mere selvforsynende med kompetent arbejdskraft, viden og uddannelser. Oprettelse af maskinmesteruddannelsen i Sisimiut er et vigtigt skridt i den retning, og hos Nukissiorfiit glæder vi os til samarbejdet med de kommende studerende og det fortsatte samarbejde med KTI.

Vil du gerne i praktik i Nukissiorfiit kan du se nærmere på https://nukissiorfiit.gl/da/om/Ledige-stillinger eller kontakte hr@nukissiorfiit.gl