Ammassivik får medvind

Nukissiorfiit opsatte i 2020 solceller og batteribank i Ammassivik til glæde for den grønne omstilling og til gavn for borgerne og ikke mindst for forsyningssikkerheden.

I 2023 har Nukissiorfiit arbejdet videre med en yderligere tilføjelse til anlægget, nemlig en SD Wind Energy 15 kW vindmølle. Nukissiorfiit er i disse dage i fuld gang med opsætning af vindmøllen og ser frem til at sætte den i drift denne sommer.

Distriktschef for Sydgrønland, Lars Hoffmeyer udtaler: Jeg glædes ved, at vi er begyndt at montere den nye vindmølle, som skal indgå i vores hybridanlæg i Ammassivik. Det er et projekt, som vil få stor betydning for vores drift af de nuværende dieselgeneratorer. Vi vil kunne slukke for generatorerne i flere dage hen over året, og dermed sparer vi driftstimer og forlænger levetiden på vores dieselgeneratorer

Nukissiorfiit forventer, at den nye vindmølle sammen med solceller og batteribank vil kunne opnå en årlig dieselbesparelse på 22.075 liter, hvilket svarer til en estimeret CO2-besparelse på 59 ton om året.

Energidirektør, Cicilie Senderovitz udtaler: Vores vedvarende energiprojekt i Ammassivik er et projekt, som vi er stolte af i Nukissiorfiit. Det er ikke et kæmpe grønt omstillingsprojekt som vores vandkraftprojekter. Men projektet i Ammassivik er et projekt, som er vigtigt - ikke bare for vores drift lokalt, men også for forståelsen for nødvendigheden af, at vi prioriterer grøn omstilling flere steder i Grønland. Der er mange fordele ved denne løsning. Batteribanken fungerer som vores backup, hvis vi fx skal renovere på dieselgeneratorerne, og vi vil i perioder kunne slukke helt for dem. Det er godt for klimaet, men det er også godt for den støjforurening, som dieselgeneratorer også genererer. Jeg ser frem til, at Ammassivik får medvind og glæde af mere grøn energi”.

Lignende artikler

Nukissiorfiit ansætter ny teknisk direktør

20. november 2024

Prisjusteringer fra d. 1. januar 2025

23. december 2024

Prisjusteringer på el, vand og varme

28. juni 2024

Orientering til vores kunder som betaler via PBS

30. august 2024

Forlængelse af renoveringen af taphus B611 i Ilulissat

6. september 2024

Nyhed fra Nukissiorfiit - Kundeportal

25. april 2024

Glædelig kvindernes internationale kampdag: To år med Nukissiorfiit første kvindelig direktør

8. marts 2024

Til Nukissalik-kunder

22. marts 2024

Vidste du? – Konsekvenserne af manglende tilmelding til Nukissiorfiit

13. november 2024

2023 blev vandkraftens år i Nukissiorfiit og i Grønland

23. juni 2024

Årsag til udfald i Ilulissat

23. oktober 2024

Nukissiorfiits årsregnskab for 2023 er nu offentliggjort

14. maj 2024

Tak for en fantastisk kulturnat!

24. januar 2024

Nukissiorfiit og Munck Gruppen går sammen om et grønnere Ilulissat

24. juli 2024

Så blev der trykket start!

13. marts 2024