Fokus på fællesskabet om energiressourcer i arktiske samfund

I uge 43 lagde Nukissiorfiit i Nuuk lokaler til det årlige program for ”The Arctic Remote Energy Networks Academy” (ARENA). Programmet er en sammenslutning for vidensdeling for personer der bor og arbejder i et arktiske klima med særlig fokus på forsyning via vedvarende energikilder. Deltagerne for i år kom fra Alaska, Canada, Svalbard, Island og Grønland. Inden ankomsten til Nuuk, havde delegationen startet programmet i Iqaluit i Canada.

Vidensdeling på tværs

Ugens program var tæt pakket og blev anført af Niels Erik Hagelqvist som vært for opholdet i Nuuk. Sammen med Lars Schütt, Asger Dall, Mads Sørensen, Palu Enoksen og Esben Madsen fra Produktionssupport præsenterede de Nukissiorfiit som organisation, og hvordan vi arbejder med vandkraft, el, varme og udvikling af solceller samt vindenergi i vores energiproduktion.

Programmet bød også på udflugt til Telegraføen hvor planlægnings- og udviklingsingeniør, Thomas Ravnshøj-Davidsen fra Tusass, gav et indblik i hvordan Tusass arbejder med solceller, varmepumper, batterilagring og meget mere.


Herefter fortsatte turen med besøg hos Polar Oil tæt på Kangerluarsoruseq, som bød på rundvisning på en af Grønlands største oliebeholdninger med dertilhørende olielager. Turen blev rundet af med at delegationen fik en rundvisning på Nukissiorfiits vandkraftværk, Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat (Buksefjorden) med Jónas Birgisson Syderbø.

Ligheder mellem lande og kulturer

En af deltagerne i årets ARENA-program var Professor Michael Ross som til hverdag arbejder som Industrial Research Chair for Yukon University. Og ARENA-samlingen er i følge ham yderst gavnligt, hvor til han siger: “Det er utroligt lærerigt at mødes med andre som arbejder med energi og forsyning i et arktisk miljø, hvor særligt samarbejdet om at nå fælles mål og ligheden mellem landene og kulturerne, har været et godt udbytte for årets program”.

ARENA er en tilbagevendende begivenhed som er med til at sikre vidensdeling mellem de arktiske lande og styrke fællesskabet på tværs.

Lignende artikler

TARGA 25.1 til slag

29. oktober 2024

Vidste du? - Hvis du flytter ind i et dødsbo

19. august 2024

Elektrificeringen er i fuld gang

17. juni 2024

Så blev der trykket start!

13. marts 2024

Meddelelse til Nukissalik-brugere

18. april 2024

Til Nukissalik-kunder

22. marts 2024

Til kunder som ikke har modtaget deres faktura vedrørende januar

5. marts 2024

Nukissiorfiits årsregnskab for 2023 er nu offentliggjort

14. maj 2024

Går en grønnere vinter i møde

4. juli 2024

Nukissiorfiit på den Grønlandske karrieremesse 2024 med succes

5. marts 2024

Tak for i år!

18. december 2024

Tak for en fantastisk kulturnat!

24. januar 2024

Nukissiorfiit har nu fundet årsagen til gårsdagens nedbrud i Nuuk

29. december 2024

Vandets dag: Bliv klogere på Nukissiorfiits vandforsyning

20. marts 2024

Anmodning til kunderne om snerydning

3. december 2024