Når uheldet er ude!
Hvis din vandstikledning er frosset, er der nogle ting, du selv kan gøre for at forsøge at tø den op:
- Find ud af, hvor dit el-frostsikringsanlæg sidder; det kan f.eks. sidde i kælderen, i fyrrummet eller lignende.
- Du skal sikre dig, at anlægget er tændt, og at kontakten står på ”On”.
- Hvis anlægget er tændt, kan du skrue op for termostaten, så elfrostkablerne varmer mere.
- Du kan også sætte anlægget på ”konstant” eller ”max” for at give konstant varme, hvis følerne på anlægget er defekte.
Hvis varmekablerne virker korrekt, vil vand-stikledningen langsomt tø op.
Hvis der på et tidspunkt kommer lidt vand ud af vandhanerne i huset, kan det være en fordel at lade vandet løbe i et stykke tid for at sikre god gennemstrømning, og at isen i ledningen smelter.
Hvis vandet der kommer ud af hanen efter optøning, er varmt, kan termostaten igen skrues ned på det tidligere niveau.