Kabler gravet ned
I forbindelse med byggeri af atlantlufthavn i Nuuk har det været nødvendigt at fjerne de omkringliggende master, som er Nukissiorfiits transmissionslinje fra Buksefjorden til hovedstaden.
Projektet er et konstruktivt samarbejde mellem Nukissiorfiit, Kalaallit Airports og Kommuneqarfik Sermersooq, der går ud på at fjerne luftledninger og tilhørende master for derefter at grave og ligge forsyningskablerne i jorden.
Kablerne er nu lagt i jorden og går fra tunnellen ved Iggiaa til transformerstationen i Qinngorput. Tilbage er masterne, som én efter én bliver fjernet, og som ifølge planen helt er væk senest i midten af september.
Når arbejdet med at fjerne masterne er færdigt, vil det frigive plads til byudvikling og indflyvningslys til den nye atlantlufthavn, som er formålet med projektet.