Ledige jobs

I Nukissiorfiit er vi løbende på udkig efter nye kollegaer, måske er det dig, vi mangler?  

Hold dig opdateret på vores ledige stillinger her.  

Hvem er vi?   
Nukissiorfiit er Grønlands største forsyningsvirksomhed med 388 ansatte. Vi producerer og leverer el, vand og varme til størstedelen af Grønlands befolkning i 17 byer og 53 bygder. Vores mission er at sikre pålidelig forsyningssikkerhed og rent drikkevand til alle vores kunder, samtidig med at vi arbejder for en grønnere fremtid, hvor vedvarende energikilder spiller en central rolle. 

Bliv en del af Nukissiorfiit, og en unik arbejdsplads 
Grønland er unikt, både i størrelse og i sin storslåede natur. Som ansat i Nukissiorfiit bliver du en del af et bredt fagligt fællesskab, der strækker sig over hele Grønland. Vi arbejder lokalt med forsyning og er med til at binde Grønland sammen. Vores arbejde med at forsyne landet med energi er varieret og til tider udfordrende. Som en del af Nukissiorfiit tager du del i en vigtig samfundsopgave, hvor du er med til at skabe en bæredygtig fremtid. 

Vi værdsætter vores medarbejders forskellige kompetencer og fokuserer på at skabe de bedste betingelser for, at alle kan udføre deres opgaver.  

Nukissiorfiit er delt op i 6 distrikter med et hovedkontor placeret i Nuuk.

Søg om erhvervspraktikOpret en jobagent

Vær opmærksom på

Vi behandler ikke uopfordrede ansøgninger. Som offentlig virksomhed har Nukissiorfiit pligt til at opslå ledige stillinger. Det gælder samtlige stillinger, herunder faste stillinger, vikariater, lærlinge- og praktikpladser.

Bliv en del af teamet

For at sikre, at hele landet bliver forsynet med el, vand og varme, kræves medarbejdere med mange forskellige kompetencer og uddannelser.

I Nukissiorfiit har vi bl.a. ansat:

  • maskinmestre
  • elektrikere
  • ingeniører
  • kontoruddannede (TNI, NI-AU)
  • økonomer
  • håndværkere
  • IT-uddannede
  • specialarbejdere.

Vi opslår løbende ledige stillinger her på hjemmesiden og i de forskellige medier.

Hvis du mener, at du er den rigtige person til en af vores stillinger, ser vi frem til at modtage din ansøgning.