Grøn energi på den hvide ø

 Energiforsyningen i Grønland skal omstilles væk fra de fossile brændsler, og i midten af den ambition står landets forsyningsselskab, Nukissiorfiit, og ikke mindst selskabets mange maskinmestre, der skal få tingene til at ske.

I 2030 skal den offentlige energiforsyning i Grønland i videst muligt omfang være baseret på vedvarende energikilder, og så skal energisystemet moderniseres. Så simpel – og alligevel kompliceret – er målsætningen i en sektorplan fra landets regering, Naalakkersuisut, fra efteråret 2017.

Her snart seks år senere er arbejdet i fuld gang, og ved udgangen af 2021 (som pt. er de senest tilgængelig tal) var status fra forsyningsselskabet Nukissiorfiit, at 72 procent af energiforsyningen til selskabets 20.000 kunder kom fra vedvarende kilder, primært vandkraft.
Hertil kommer den resterende del af de i alt godt 57.000 indbyggere på verdens største ø, der er selvforsynende med energi, hvilket for en stor dels vedkommende vil sige oliefyr. Der er med andre ord nok at tage fat i for selskabets over 400 ansatte rundt om i landet, hvoraf stribevis er maskinmestre.

Omstillingen er en stor prioritet for selskabet, understreger CEO og energidirektør Cicilie Senderovitz overfor magasinet Grønlands Erhverv.
- I 2030 forventer vi at kunne levere tæt på 100 procent ren og klimaneutral elektricitet til vores kunder gennem en kombination af vandkraft og – i mindre grad – gennem øget etablering af solceller og vindmøller, siger hun, og understreger, at indsatsen gælder hele landet.
- Grøn energi skal være for alle, og man skal huske på, at Grønland er meget mere end Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og de andre større byer. I Nukissiorfiit kan vi først for alvor klappe os selv på skulderen, når selv den fjerneste bygd kan slukke for deres dieselgenerator.

På hovedkontoret i Nuuk er projektchef Ole Ziemer, der oprindelig er uddannet biolog fra universitet i Hamborg, en af tovholderne på de mange initiativer, der i gang i byer og bygder, eksempelvis anlægsprojekter.
Under sig har han et team af primært ingeniører og derudover et tæt samarbejde med driften, hvor omkring halvdelen af folkene er maskinmestre. Derudover han har dialogen med fagfolkene i de små samfund på kysterne, og her er langt størstedelen maskinmestre.

Netop de mange, mindre byområder – Ole Ziemer kalder dem microgrids – som Nukissiorfiit har forsyningspligt overfor, er en nøgle, når det gælder den omstilling til bæredygtig energi, der er sat i gang.
I alt drejer det sig om 17 byer og over 50 bygder, altså sammenlagt mere end 70 isolerede og mere eller mindre udbyggede net, der langt fra er så moderne, som det er tilfældet i Nuuk, hvor 99 procent af elforsyningen og en stor del af varmen kommer fra Buksefjorden Vandkraftværk og dermed er CO2-neutral.

Det samme kan ikke siges om de mange mindre byer og bygder, hvor energien bliver leveret af dieselgeneratorer og lokale oliefyr. Nogle er moderne og ganske effektive anlæg, andre er det, Ole Ziemer kalder ’museumsgenstande fra 70’erne’.

Skal kunne konkurrere med sorte priser
Arbejdet med at omstille de mange fossile værker og mindre kilder er på mange måder et race against time, naturligvis med økonomien som en vægtig faktor. De seneste år er oliepriserne i Grønland således faldet, hvilket har gjort diesel til en særdeles budgetvenlig løsning sammenlignet med eksempelvis solpaneler.
- Der bliver bygget mere vandkraft rundt om i landet for tiden, og så vil vi nærme os 80-85 procent, men derfra og op til de 100 er der et kæmpe spring, fordi vi har nogle steder, hvor der ikke er mulighed for hverken vind, sol eller vandkraft, siger Ole Ziemer.

Som eksempel nævner han Qaanaaq nord for Thule, hvor det er mørkt de tre måneder om året, indbyggerne har mest brug for energi, og hvor business casen på eksempelvis batteriløsninger eller andre typer VE slet ikke holder sammenlignet med diesel.

Det skyldes ikke alene teknologierne, men også det formål, Nukissiorfiit har som selvstyreejet selskab om at levere energi så billigt som muligt, idet prisstigninger hos dem – som i øvrigt skal fastlægges af regeringen – meget hurtigt vil gå ud over de små samfund og blive en drivkraft for inflation.
- Så vi arbejder med grøn energi, særligt vandkraft, de steder, hvor vi måske kan sænke priserne, og så har vi nogle projekter i bygderne, der helst skal være omkostningsneutrale eller måske må koste en lille smule, hvis vi til gengæld kan højne forsyningssikkerheden, forklarer Ole Ziemer.

Netop forsyningssikkerheden er et springende punkt for selskabet, understreger projektchefen videre. Den yderste konsekvens af et nedbrud på varme eller strøm i en bygd om vinteren er evakuering, så backup-kapacitet er en hjørnesten på de små værker.
- Her kan man jo godt tænke grønt og i stedet for at have tre ens motorblokke stående, så kunne man nøjes med to og supplere med en batteribank og så have nogle solceller eller små vindmøller til at lave strøm til den. Så kan batteribanken blive hovedforsyningskilde til byen og motorerne så være backup, siger han.

Gør man det i den rette skala, kan omkostningerne holdes nede, mener han, og derudover vil man spare noget CO2 og få skabt en løsning, der kan køre i længere tid ad gangen. 

Øget indtjening og mere oplysning
Indtil videre har Nukissiorfiit sat solceller op i omkring 10 bygder, hvor de så leverer energi til motorerne, der til gengæld kan producere lidt mindre, ligesom man nogle steder også har installeret batteribanker og enkelte mindre vindmøller kombineret med generatorer, der kan sænke forbruget af diesel.
- Men det er jo ikke det, der for alvor rykker. Det flytter måske 10-20 procent i en bygd, og alle bygderne lagt sammen rykker måske to-tre procent af vores forsyning, så det er små andele, vi kan flytte på den måde. Men det er vigtigt for vores regering og for os at vise, at vi ikke kun er til stede i byerne, siger Ole Ziemer.

For at øge sin indtjening på forskellige fronter – og dermed styrke mulighederne for bæredygtige projekter – arbejder Nukissiorfiit på Ole Ziemers område blandt andet med ganske simpelt at sælge noget mere varme, hvilket skal ske ved at fortrænge noget diesel og på den måde samtidig bidrage til omstillingen.
Derudover ser selskabet på perspektiverne omkring elbiler, landstrøm til skibe og at tilbyde serviceydelser til partnere, der kan bruge eksempelvis en maskinmesters kompetencer fra tid til anden. Endelig ser man også på mere intelligent styring og dimensionering af anlæg, hvilket kan spare både ressourcer og CO2.

En helt anden indgangsvinkel, som Ole Ziemer nævner, er oplysningsarbejde i retning af kunderne, hvor der vil være rigtig meget CO2 at spare gennem relativt simple miljøtiltag på nogle områder, hvor det vil være sværere for Nukissiorfiit at sætte ind.
- Hvis man nu kunne tale med folk om, hvordan de bedre kan isolere deres huse, spare på vandet – her tænker jeg også på industrikunder som eksempelvis fiskerivirksomhederne, der bruger store mængder vand – så vil der være meget at hente,« siger han.

Det gælder ikke alene besparelser hos den enkelte kunde, men også for samfundene som helhed, hvor det måske ikke vil være nødvendigt at eksempelvis udvide et vandværk, hvis ikke mindst industrien kan skrue lidt ned for hanerne, eller måske gå over til havvand der, hvor det er muligt.

Stor interesse for Power-to-X
Nukissiorfiits store opgave fremadrettet er således at gøre sin forsyning grøn samtidig med, at man holder priserne i bund. Her er landets muligheder for vandkraft den store fordel sammenlignet med Danmark, hvor indlandsis og bjerge er knap så udbredte i landskabet.
- Det er en gave, vi har her i Grønland, fordi den er regulerbar i modsætning til de fleste andre vedvarende energikilder, der kommer og går som det passer dem. Til gengæld har vi ikke nogen stærke naboer, vi kan importere strøm fra, så vi skal både levere hovedstrøm og backup selv, siger Ole Ziemer.

Fremadrettet vil regeringen, Naalakkersuisut, gerne udvikle erhvervspotentialerne omkring Power-to-X, men hvis det skal være rentabelt, vil det kræve yderligere kapacitetsudbygning af den vedvarende energi, påpeger Ole Ziemer. Som eksempel nævner han Buksefjorden, der i dag er landet største vandkraftværk på 45 MW.
- Al den kapacitet bruger vi jo i dag, og selv med den udvidelse til 100 MW, vi har på tegnebrættet, så bliver der ikke ret meget overskud. Vi skal op i nogle ret store enheder, før det giver mening, men det er klart en overvejelse, og potentialet er kæmpestort i kombinationen med vandkraft, siger han.

Det synspunkt understøtter Cicilie Senderovitz overfor Grønlands Erhverv, hvor hun peger på, at de enorme mængder smeltevand til energiproduktion gør Grønland til et af klodens mest oplagte lokationer til at arbejde med Power-to-X.
- Udviklingen af Power-to-X er et vigtigt element, hvis verden skal være fossilfri i 2050, og den aktuelle energikrise har kun skærpet interessen. Vi får allerede mange forespørgsler fra potentielle, eksterne investorer og interessenter, og da vores minister holdt oplæg for 3.000 deltagere på World Hydrogen 2022 Summit i Rotterdam, blev han mødt af meget stor interesse, siger hun til magasinet.

Foto: Michael Vienø
Artikel: Maskinmesteren

Link: www.mmf.dk