Information om solcelleinstallation

Hvad er solceller?

Solceller består af nogle siliciumplader, der er i stand til at producere jævnstrøm, når modulet bliver ramt af lyset fra solen. 

Hvordan virker en solcelle?

Solcelle omdanner solens lys om til elektricitet, det betyder at solcellen ikke har direkte brug for solens stråler, men i stedet lyset fra solens stråler. Det betyder, at solceller også kan producere strøm på gråvejrsdage.

Hvordan får man strømmen fra solceller til ejendommens installation

Solceller producerer jævnstrøm og derfor skal jævnstrømmen omdannes til vekselstrøm inden den kan anvendes i ejendommens installation. Dette sker ved at jævnstrømmen sendes igennem en såkaldt inverter som omdanner jævnstrømmen til vekselstrøm.  

Fordele ved solceller

Der er mange fordele ved at anvende solceller:

  • Solceller anvender lyset fra solen som er en vedvarende energikilde.
  • Solceller er et klimavenligt alternativ til andre energikilder som anvender fossile brændsler og bidrager dermed til den grønne omstilling og reducerer CO2 udledningen.
  • Solceller kan være en god forretning, hvis man vælger et anlæg, der passer til sit forbrug og desuden er god til at bruge strømmen, når den bliver produceret.
  • Moderne solceller har typisk en garanti på 25 år men kan holde op til 30-40 år. Enkelte delkomponenter i et solcelleanlæg må dog forventes at skulle skiftes undervejs, dette gælder inverteren og en eventuel batteribank.
  • Solceller kan integreres i eller på bygninger både som bygningselement i taget og i facaden eller kan monteres på tag eller facade.
  • Solceller kræver stort set ingen vedligeholdelse. Dog er det en god idé med jævne mellemrum at efterse dem og rengøre dem efter behov.
  • Solcelleanlæg med batterilager kan give yderligere besparelser.
  • Solcelleanlæg og solcelleanlæg med batterilager giver dig en delvis selvforsyning og uafhængighed fra elnettet i perioder.
  • Solcelleanlæg vil kunne reducere din elregning.

Hvem kan installere solcelleanlæg?

I Grønland har både private husstande og virksomheder mulighed for at installere solcelleanlæg. For at tilslutte et solcelleanlæg til elnettet skal man følge en specifik proces.

Ansøgning om tilslutning

Før installationen påbegyndes, skal der indsendes en ansøgning til Nukissiorfiit, Grønlands Energiforsynings selskab. Ansøgningsskemaet kan findes på Nukissiorfiits hjemmeside.

Nukissiorfiits anvisninger for installation af solcelleanlæg skal følges

Nukissiorfiit har udarbejdet en anvisningen for tilslutning af vedvarende energi installationer som skal følges ved installation af solcelleanlæg. Vejledningen for tilslutning af vedvarende energi (VE) installationer kan findes på Nukissiorfiits hjemmeside.

Godkendelse, regler og standarder

Efter godkendelse af ansøgningen skal installationen udføres af en autoriseret elinstallatør i overensstemmelse med gældende regler og standarder. Installationen skal til enhver tid opfylde Grønlands Elmyndigheds krav og vejledningen.

Tilslutning af elmålere

Nukissiorfiits anvisning for tilslutning af vedvarende energi installationer foreskriver opsætning af to målere i en solcelle installation. Den ene måler skal måle elforbrug købt af kunden fra Nukissiorfiit og den anden måler skal måle overskydende el fra kundens private solcelleanlæg solgt til Nukissiorfiit.

Det er vigtig for Nukissiorfiit at el leveret fra Nukissiorfiit og el leveret til Nukissiorfiit bliver registreret separat, derfor skal der opsættes to individuelle elmålere.

Vigtigt at bemærke

Opsætning af solcelleanlæg i byer med vandkraftforsyning godkendes normalt ikke. Dette skyldes, at der ikke i disse områder opnås en samfundsøkonomisk besparelse da disse byer i forvejen er forsynet fra en vedvarende energikilde. Dette er også grunden til at Nukissiorfiit ikke tilbage køber overskydende el produceret fra solcelleanlæg i byer med vandkraftforsyning.

Det er dog tilladt at installere solcelleanlæg i byer med vandkraftforsyning, hvis solcelleanlægget installeres som et isoleret, ”stand alone”, solcelleanlæg, som ikke tilsluttes Nukissiorfiits elnet. Hvis et sådant solcelleanlæg installeres, skal der sikres en korrekt og sikker installation i tæt samarbejde med en autoriseret elinstallatør og herudover skal Grønlands Elmyndigheds krav og vejledninger følges.

Nyttige oplysning

Her finder du retningslinjer for installation af solcelleanlæg:

https://nukissiorfiit.gl/media/0a68266f-db29-4385-a6a7-18f8419ec030/Rw2iVw/Produkter/Ans%C3%B8gningskema%20om%20tilslutning%20af%20vedvarende%20energikilde%202024%20maj.pdf

Her finder du ansøgningsskema for solcelleanlæg:

https://nukissiorfiit.gl/media/d175f13e-2f24-4daa-b775-e2db4cb3511e/IusfHg/docs/salgs%20og%20leveringsbetingelser/DK/Tilslutning%20af%20VE-installation%202024%2002%2026.pdf

Øvrige vejledninger:

Vejledninger & publikationer – Grønlands Elmyndighed

Ansøgning om solcelleanlæg sendes til:

kundeservice@nukissiorfiit.gl