Årsag for længere tidsperiode uden el i Nuuk
Årsagen til den længere tidsperiode, hvor borgere i Nuuk har oplevet at være uden el, skyldes en nedfaldet leder på transmissionslinjen fra vandkraftværket i Buksefjorden.
Den manglede leder, har gjort at byen modtog en skæv spænding, som i første omgang gjorde, at flere fortsat fik strøm, mens andre ikke gjorde. Denne skæve spænding besværliggjorde arbejdet med fejlfindingen, og da Nukissiorfiit konkluderede manglen på en fase, skulle nødelværket i Nuuk opstartes fra bunden, og der måtte slukkes helt for alle el-forbrugere i Nuuk, før nødelværket kunne overtage forsyningen og levere en normal spænding til byen. Den skæve spænding medførte at pumper, servere og andre el-komponenter ikke kunne køre, og således forstyrrede mange virksomheder og almindelige elforbrugere.
Dette gjaldt også de pumper som normalvis holder motorerne på nødelværket varme, som var stoppet og motorerne var derfor blevet kolde. Det tog derfor længere tid med opstart, da en bestemt temperatur er en startbetingelse for nogle af motorerne.
Især borgere med elvarme, oplevede derfor en længere tidsperiode uden varme, da det kræver mere strøm end normalt at få tilkoblet dem igen. Nukissiorfiit var nødt til at tilkoble borgerne løbende i små portioner, for at undgå en større belastning som kunne forsage endnu et nedbrud.
Nukissiorfiit har ikke oplevet denne form for nedbrud før, hvor vi mistede en leder i transmissionslinjen fra vandkraftværket, og alligevel ikke mistede alle forbrugere i Nuuk på en gang. Vi var selv udfordret af de skæve spændinger.
Vi takker endnu en gang borgerne for deres forståelse og arbejder fortsat videre.