Nukissiorfiit har nu fundet årsagen til gårsdagens nedbrud i Nuuk
Nukissiorfiit har i dag foretaget inspektion af transmissionslinjen via helikopter, og har kunne konstatere, at en leder er gået løs på fjordspændet over Ameralikfjorden, hvilket er årsagen til nedbruddet.
Transmissionslinjen er bygget med en ekstra leder, som fungerer som reserve, hvis der skulle opstå problemer, og derfor vil Nukissiorfiit kunne løse problemet.
Teknisk Direktør, Filip Sivertsen udtaler om situationen:
”Den ekstra leder på transmissionslinjen, forenkler processen for genetablering af forsyning via vandkraftværket i Buksefjorden. Hvis vind- og vejrforhold tillader det, vil Nukissiorfiit, med hjælp fra enge fagfolk samt supervisors fra Norge, kunne udføre arbejdet inden for en uge”.
Forsyningen af el, vand og varme til Nuuk, Nuussuaq og Qinngorput er normal igen, og forsynes lige nu via nødelværket i Nuuk.
Nukissiorfiit arbejder fortsat på højtryk, og vil gerne sige tak til alle borgere for deres store forståelse og hjælp under nedbruddet.